Når dagen går på hæld, er det lyset, der afgør, om haven stadig føles indbydende at opholde sig i. Mange laver den samme fejl og sætter ét kraftigt lys op ved døren, som lyser hele haven skarpt op, men ødelægger stemningen og gør, at alt andet omkring det ligger i mørke og virker utrygt.
Flere svage lyskilder slår ét stærkt
Løsningen er som regel at sprede flere svage lyskilder ud over haven i stedet for at satse på en enkelt stærk. Et lys ved trappen, et andet ved siddepladsen og et tredje langs en sti giver en blødere og mere naturlig oplevelse, hvor øjet får lov at hvile, samtidig med at man stadig kan færdes trygt rundt i mørket.
Højden på lyskilden har også stor betydning for, hvor behageligt det opleves at sidde i nærheden af det. Lys, der er placeret lavt og peger nedad mod jorden eller ind mod en plante, virker langt mere afslappende end lys, der skinner direkte ind i øjnene på dem, der sidder omkring bordet og nyder aftenen sammen.
Varmen i lyset spiller også ind på stemningen. Et varmt, gulligt skær føles hyggeligt og roligt, mens et koldt og skarpt lys kan minde mere om en arbejdsplads end om en afslappet aften i haven. Vælg derfor lys, der ligner levende lys eller solnedgang, frem for lys, der er beregnet til at oplyse en indkørsel klart og tydeligt.
Endelig er det værd at tænke på, hvordan lyset ser ud fra husets vinduer, ikke kun fra siddepladsen selv. En have, der er tændt op i små, hyggelige punkter, kan ses og nydes hele aftenen, selv de dage hvor det er for koldt eller vådt til at sidde derude. På den måde forlænger lyset glæden ved haven langt ud over selve sommeren.
Det kan også betale sig at samle lyskilderne i grupper, der passer til, hvordan haven faktisk bliver brugt om aftenen. Lysene ved siddepladsen kan tændes, når man sidder der, mens lyset langs indgangen kun bruges, når nogen går til og fra. Sådan undgår man, at hele haven lyser unødigt op, selv om kun en lille del af den bliver brugt netop den aften.
